Baggrund

Rationale for Smartwork

1. En aldrende befolkning og en mindre arbejdsstyrke

 

Den europæiske befolkning vil vokse i årtiet 2016-2025 med omkring 9,5 millioner og nå næsten 450 millioner mennesker. På grund af den stigende andel af ældre, vil den tilgængelige arbejdsstyrke imidlertid være lavere end tidligere. Den eneste aldersgruppe for arbejdsstyrken i EU-28 + som helhed, der er i vækst, er over 55 år [1]. Ud over de sociale og livskvalitetsmæssige problemer det kan medføre, vil de omkostninger, hvis ældre borgere ikke effektivt forbliver på arbejdsmarkedet og er i stand til at leve uafhængigt, være uholdbare for den europæiske økonomi inden 2060 [2]. I over et årti har Europa ledt efter strategier til effektivt at øge arbejdsstyrkens deltagelse for ældre arbejdstagere og reducere antallet af førtidspension og arbejdsmarkedsafgang. Arbejdsløsheden blandt ældre er dog fortsat særlig høj, idet beskæftigelsesfrekvensen for 55-64-årige i EU-28 kun nåede 55,3% i 2016 [3].

1. En aldrende befolkning og en mindre arbejdsstyrke

 

Den europæiske befolkning vil vokse i årtiet 2016-2025 med omkring 9,5 millioner og nå næsten 450 millioner mennesker. På grund af den stigende andel af ældre, vil den tilgængelige arbejdsstyrke imidlertid være lavere end tidligere. Den eneste aldersgruppe for arbejdsstyrken i EU-28 + som helhed, der er i vækst, er over 55 år [1]. Ud over de sociale og livskvalitetsmæssige problemer det kan medføre, vil de omkostninger, hvis ældre borgere ikke effektivt forbliver på arbejdsmarkedet og er i stand til at leve uafhængigt, være uholdbare for den europæiske økonomi inden 2060 [2]. I over et årti har Europa ledt efter strategier til effektivt at øge arbejdsstyrkens deltagelse for ældre arbejdstagere og reducere antallet af førtidspension og arbejdsmarkedsafgang. Arbejdsløsheden blandt ældre er dog fortsat særlig høj, idet beskæftigelsesfrekvensen for 55-64-årige i EU-28 kun nåede 55,3% i 2016 [3].

2. Tidlig arbejdsmarkedsafgang forbundet med sundhed

 

Uarbejdsdygtighed ved dårligt helbred er en væsentlig årsag til arbejdsmarkedsafgang inden 60 år [4]. Mange fysiske ændringer forbundet med aldring, inklusive nedsat syn, hørelse og psykomotorisk koordination, anslås at starte så tidligt som 50 år[5]. Desuden er forekomsten af ​​kroniske sygdomme blandt personer i alderen 50+ høj. Hver anden person har forhøjet blodtryk og / eller en anden kronisk sygdom (f.eks. Højt kolesteroltal, hjertesygdomme, psykisk sygdom, diabetes, gigt, rygproblemer, astma, KOL) [6], aog multisygedomme er almindelig blandt 65-årige +, forkomsten er anslået så højt som 65% [7].

2. Tidlig arbejdsmarkedsafgang forbundet med sundhed

 

Uarbejdsdygtighed ved dårligt helbred er en væsentlig årsag til arbejdsmarkedsafgang inden 60 år [4]. Mange fysiske ændringer forbundet med aldring, inklusive nedsat syn, hørelse og psykomotorisk koordination, anslås at starte så tidligt som 50 år[5]. Desuden er forekomsten af ​​kroniske sygdomme blandt personer i alderen 50+ høj. Hver anden person har forhøjet blodtryk og / eller en anden kronisk sygdom (f.eks. Højt kolesteroltal, hjertesygdomme, psykisk sygdom, diabetes, gigt, rygproblemer, astma, KOL) [6], aog multisygedomme er almindelig blandt 65-årige +, forkomsten er anslået så højt som 65% [7].

3. VIRKNINGER AF KONTORARBEJDE PÅ MEDARBEJDERS SUNDHED

 

Især for kontormedarbejdere kan den langvarige siddende og den samlede stillesiddende livsstil markant og uafhængigt af andre faktorer øge risikoen for hjerte/kar sygdomme og for tidlig dødelighed [8], Det anbefales, at personer med erhverv, der overvejende er skrivebordsbaserede, samlet skal bruge 2 timer pr. dag med stående og let aktivitet (let gang) i arbejdstiden[9,10]. [11] og computerarbejds relaterede visuelle symptomer[12]. [13,14]. [15].

3. VIRKNINGER AF KONTORARBEJDE PÅ MEDARBEJDERS SUNDHED

 

Især for kontormedarbejdere kan den langvarige siddende og den samlede stillesiddende livsstil markant og uafhængigt af andre faktorer øge risikoen for hjerte/kar sygdomme og for tidlig dødelighed [8], Det anbefales, at personer med erhverv, der overvejende er skrivebordsbaserede, samlet skal bruge 2 timer pr. dag med stående og let aktivitet (let gang) i arbejdstiden[9,10]. [11] og computerarbejds relaterede visuelle symptomer[12]. [13,14]. [15].

4. SÆRLIGE UDFORDRINGER FOR ÆLDRE ARBEJDSTAGERE

 

Ældre arbejdstagere står over for en række specifikke udfordringer, såsom: a) sundhedsmæssige forhold og stigende plejebehov der kan hæmme eller endog være i konflikt med den nuværende arbejdspraksis og arbejdsmiljøer. F.eks. Rapporterer anslået 52 millioner EU-borgere i alderen 55-74 år (halvdelen af ​​alle mennesker i denne aldersgruppe), at de har en langvarig sygdom eller et helbredsproblem

[16].

4. SÆRLIGE UDFORDRINGER FOR ÆLDRE ARBEJDSTAGERE

 

Ældre arbejdstagere står over for en række specifikke udfordringer, såsom: a) sundhedsmæssige forhold og stigende plejebehov der kan hæmme eller endog være i konflikt med den nuværende arbejdspraksis og arbejdsmiljøer. F.eks. Rapporterer anslået 52 millioner EU-borgere i alderen 55-74 år (halvdelen af ​​alle mennesker i denne aldersgruppe), at de har en langvarig sygdom eller et helbredsproblem

[16].

5. INGEN ENKELT RAMME FOR AT ADRESSE DISSE UDFORDRINGERNE

 

Selvom der er gjort en indsats for at tackle nogle af disse udfordringer, er der ingen ensartede rammer, der integrerer dem med fokus på at opretholde den ældre persons evne til at arbejde, øge deres kapacitet og ønske om et længere erhvervsliv. For eksempel er der en bred vifte af hjælpe-teknologier, der understøtter hjemme-sundheds-monitorering af ældre (over 65 år) til at opnå uafhængig levevis, men i de fleste tilfælde er de løsninger enten meget fokuserede (f.eks. Sygdomsspecifikke), kan ikke overføres til arbejdspladsen eller “på farten”. Menneskelige funktionelle evner, bevægeapparatet og fysiologi er modelleret på forskellige niveauer af detaljer for at yde støtte til personalisering af eSundheds og mSundheds (elektroniksSundhed og mobilSundhed) anvendelser og tjenester [17,18,19]. [20], til at forudsige adfærd med hensyn til teknologiaccept og faktisk brug (f.eks. – TAM)[21] baseret på teknologioplevelse, personlige opfattelser af velvære og åbenhed for at anvende teknologi. Imidlertid er forbindelserne mellem sådanne modeller sammen med standardiserede kvalitative og kvantitative målinger til vurdering af den samlede arbejdsevnes bæredygtighed endnu ikke virkelighed. Derudover er IT-velfærdsteknologier for det meste udviklet med handicap i tankerne og bliver ofte re-designet til at imødekomme overførbarhed til “one-fits-one” -løsninger til særlige brugerbehov og evner. I alle tilfælde er arbejdsgivere tilbageholdende med at vedtage (eller endda finde) gode løsninger, der muliggør uafhængig levevis (inklusive brugbarhed) for ældre voksne. Hvad der ville overbevise dem, er skræddersyede løsninger der imødekommer arbejdseffektivitet og produktivitetsbehov samt objektive kvalitative og kvantitative målinger, der bygger på de sociale, økonomiske, psykologiske og andre arbejdsgiver-/medarbejderfordele.

5. INGEN ENKELT RAMME FOR AT ADRESSE DISSE UDFORDRINGERNE

 

Selvom der er gjort en indsats for at tackle nogle af disse udfordringer, er der ingen ensartede rammer, der integrerer dem med fokus på at opretholde den ældre persons evne til at arbejde, øge deres kapacitet og ønske om et længere erhvervsliv. For eksempel er der en bred vifte af hjælpe-teknologier, der understøtter hjemme-sundheds-monitorering af ældre (over 65 år) til at opnå uafhængig levevis, men i de fleste tilfælde er de løsninger enten meget fokuserede (f.eks. Sygdomsspecifikke), kan ikke overføres til arbejdspladsen eller “på farten”. Menneskelige funktionelle evner, bevægeapparatet og fysiologi er modelleret på forskellige niveauer af detaljer for at yde støtte til personalisering af eSundheds og mSundheds (elektroniksSundhed og mobilSundhed) anvendelser og tjenester [17,18,19]. [20], til at forudsige adfærd med hensyn til teknologiaccept og faktisk brug (f.eks. – TAM)[21] baseret på teknologioplevelse, personlige opfattelser af velvære og åbenhed for at anvende teknologi. Imidlertid er forbindelserne mellem sådanne modeller sammen med standardiserede kvalitative og kvantitative målinger til vurdering af den samlede arbejdsevnes bæredygtighed endnu ikke virkelighed. Derudover er IT-velfærdsteknologier for det meste udviklet med handicap i tankerne og bliver ofte re-designet til at imødekomme overførbarhed til “one-fits-one” -løsninger til særlige brugerbehov og evner. I alle tilfælde er arbejdsgivere tilbageholdende med at vedtage (eller endda finde) gode løsninger, der muliggør uafhængig levevis (inklusive brugbarhed) for ældre voksne. Hvad der ville overbevise dem, er skræddersyede løsninger der imødekommer arbejdseffektivitet og produktivitetsbehov samt objektive kvalitative og kvantitative målinger, der bygger på de sociale, økonomiske, psykologiske og andre arbejdsgiver-/medarbejderfordele.

Referencer

 

[1] Publications Office of the European Union, “Future skill needs in Europe: critical labour force trends”, 2016

[2] D Sinclair, J. Watson, B. Beach “Working longer:an EU perspective”, biteranational Longevity Centre – 2013

[3] European Commission, Eurostat: Employment and unemployment statistics Url: http:eceuropa.eu/eurostat/web/lfs/data/main-tables

[4] D Sinclair, J. Watson, B. Beach “Working longer:an EU perspective”, biteranational Longevity Centre – 2013

5 – J. Liang, J M Bennett et all. ‘Gender dlfference in functional status in middle and older age: are there any age variations?” J Gerontol B Phychol Sci Soc Sci, 63(5), 2008

[6] R. Busse, M. Blunel et all_, “Tackling chronic disease in Europe: strategies, interventions and challenges”, European Observatory on Health Systems and Policies, Observatory Studies Series no 20, 2010.

[7] I. van der Heide, S. Snoeijs et all, “Innovating care for people with multiple chronic conditions in Europe- an overview”, Icare4EU research project, 2015

[8] S. Parry, L Staker, “The contribution of office work to sedentary behaviour associated risk”, BMC Public Health, 13(296), 2013.

[9] Buckley JP, Hedge A, Yates T et al, “The sedentary office: a growing case for change towards better health and productivity. Expert statement commissioned by Public Health England and the Active Working Commumty Interest Company” , Br J Sports Med Published Online First: 01 June 2015

[10] GN. Healy, E.G. Eakill, et All, “Reducing Sitting time in office workers: short-term efficacy of a multicomponent intervention”, Preventive Medicine, 57(1), 2013

[11] LA. Andersen, KB. Christensen, et all, “Effect of physical exercise interventions on musculoskeletal pain in all body regions among office workers: a one-year randomized controlled trial”, 15(1), 2010, pp 100-104

[12] JK. Protello, M. Rosenfield, Y. Bababekova, J M. Estrada, A. Leon, “Computer-related visual symptoms in office workers”, Ophthalmic & Physiological Optics, 32(5), 2012, pp.375-382

[13] T. Akimoto, S Tanabe, Yanai, M. Sasaki, “Thermal comfort and productivity — evaluation of workspace environment in a task conditioned office”, Building and Environment, 45(1), 2010, pp 45-50.

[14] K. Vimalanathan, T. Remsh Babu, “The effect of indoor office environment on the work performance, health and well-being of office workers” , Joumal of Environmental Health Science and Engineering, 12(113), 2014

[15] KL. Fonner, M.E Roloff, “Why teleworkers are more satisfied with their jobs than are office-based workers: when less contact is beneficial”, Joumal of Applied Communication Research, 38(4), 2010

[16] OECD estimates based on Eurostat data, “Health at a Glance: Europe 2016 — state of health in the EU cycle” , 2016.

[17] D. Stanev, K. Moustakas, “SimuIation of Constrained Musculoskeletal Systems in Task Space”, IEEE Trans on Biomedical Engineering, PP.99, 2017

[18] S. Nousias, A. Lalos, K. Moustakas, et all “Computational modeling methods for simulating obstructive human lung diseases,” European Respiratory Journal, 48, 2016.

[19] N. Kaklanis, P. Moschonas, K Moustakas, D Tzovaras, “Virtual User Models for the elderly and disabled for automatic simulated accessibility and ergonomy evaluation of designs”, Intematlonal Journal of Universal Access in the Information Society, 12(4), 2013

[20] S. Tams, K Hill, “Helping an old workforce interact with modem IT: a NeurolS approach to understanding technostress and technology use in older workers”, Information Systems and Neuroscience, pp 19-26, 2016